Mottaker: | HANS LIEN BRÆKSTAD |
Datering: | 18. august 1890 |
Sted: | MÜNCHEN |
Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
Kære herr Brækstad,
Da en mig vedkommende korrespondence fra Berlin, optagen i Daily Cronicle for 13. August, på flere punkter forekommer mig egnet til at blive mistydet, hvilket også allerede er sket i nordiske blade, ønsker jeg ligeover for Dem og andre britiske venner at korrigere enkelte af de mig tillagte udtalelser. Det forekommer mig nemlig at mine ytringer ikke overalt i korrespondencen er gengivne med fuld tydelighed eller udførlighed.
Jeg har således ikke sagt at jeg aldrig har studeret det
socialdemokratiske spørsmål. Dette spørsmål har jeg tvert imod, efter evne og lejlighed, og med levende interesse, søgt at sætte mig ind i. Men jeg har sagt at jeg aldrig har fundet tid til at studere den store omfattende literatur, der behandler
de forskellige socialistiske systemer.
Når korrespondenten gengiver min ytring: at jeg ikke hørte til det socialdemokratiske parti, skulde jeg have ønsket at han ikke havde udeladt, hvad jeg udtrykkelig tilføjede, nemlig at jeg aldrig havde tilhørt og rimeligvis aldrig vilde komme til at tilhøre nogetsomhelst parti.
Det er nemlig blevet mig til en naturnødvendighed at operere ganske på egen hånd.
Korrespondentens ord om at jeg
forundrede mig over at sé mit navn brugt som middel til udbredelse af socialdemokratiske læresætninger turde være særlig vildledende.
I virkeligheden udtalte jeg kun min forundring over at jeg, der havde sat mig til hovedsagelig opgave at skildre menneskekarakterer og menneskeskæbner, på visse punkter, – uden bevidst og direkte at have tilsigtet det; – var kommen til samme resultat som de socialdemokratiske moralfilosofer gennem videnskabelig forskning.
Denne min forundring – og jeg kan her tilføje: tilfredsstillelse – udtalte jeg foranlediget af korrespondentens beretning om et eller flere i London holdte foredrag, der efter hans opgivende væsentlig havde handlet om «Et dukkehjem».
Deres hengivne og forbundne
Henrik Ibsen.