Du er her:
Mottaker: HANS LIEN BRÆKSTAD
Datering:18. august 1890
Sted: MÜNCHEN
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Kære herr Brækstad,
Da en mig vedkommende korrespondence fra Berlin, optagen i Daily Cronicle for 13. August, på flere punkter forekommer mig egnet til at blive mistydet, hvilket også allerede er sket i nordiske blade, ønsker jeg ligeover for Dem og andre britiske venner at korrigere enkelte af de mig tillagte udtalelser. Det forekommer mig nemlig at mine ytringer ikke overalt i korrespondencen er gengivne med fuld tydelighed eller udførlighed.
Jeg har således ikke sagt at jeg aldrig har studeret det
 
 
socialdemokratiske spørsmål. Dette spørsmål har jeg tvert imod, efter evne og lejlighed, og med levende interesse, søgt at sætte mig ind i. Men jeg har sagt at jeg aldrig har fundet tid til at studere den store omfattende literatur, der behandler de forskellige socialistiske systemer.
Når korrespondenten gengiver min ytring: at jeg ikke hørte til det socialdemokratiske parti, skulde jeg have ønsket at han ikke havde udeladt, hvad jeg udtrykkelig tilføjede, nemlig at jeg aldrig havde tilhørt og rimeligvis aldrig vilde komme til at tilhøre nogetsomhelst parti.
Det er nemlig blevet mig til en naturnødvendighed at operere ganske på egen hånd.
Korrespondentens ord om at jeg
 
 
forundrede mig over at sé mit navn brugt som middel til udbredelse af socialdemokratiske læresætninger turde være særlig vildledende.
I virkeligheden udtalte jeg kun min forundring over at jeg, der havde sat mig til hovedsagelig opgave at skildre menneskekarakterer og menneskeskæbner, på visse punkter, – uden bevidst og direkte at have tilsigtet det; – var kommen til samme resultat som de socialdemokratiske moralfilosofer gennem videnskabelig forskning.
Denne min forundring – og jeg kan her tilføje: tilfredsstillelse – udtalte jeg foranlediget af korrespondentens beretning om et eller flere i London holdte foredrag, der efter hans opgivende væsentlig havde handlet om «Et dukkehjem».
 
 
Foranstående er i korthed hvad jeg gerne vilde have klargjort for britiske venner og meningsbeslægtede. Jeg beder Dem derfor om godhedsfuldt at ville gøre den brug af mit brev, som De måtte finde tjenligst til øjemedets opnåelse.
Deres hengivne og forbundne
Henrik Ibsen.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her